Det helt rigtige tøj til den lange flyvetur
Hvis du står og skal ud på en længere flyvetur, så kan det være en rigtigt god idé at tænke over, hvad for noget tøj du skal have på. Det er nemlig vigtigt, at det er komfortabelt at have på, da man ofte kommer til at sidde i nogle akavede stillinger længere tid ad gangen. Vi har herunder kigget på noget af det tøj, man med fordel kan finde frem, når man skal ud på en lang flyvetur.
Undgå at tage stramt og tætsiddende tøj på
Selvom man oftest går i nogle stramme jeans og en tætsiddende trøje, så kan det godt gå hen og blive yderst ubehageligt på længere sigt, når man skal sidde i et fly i mange timer. Rejsevenligt tøj er ofte løst og blødt, hvorfor vi også anbefaler, at man i stedet for en tætsiddende bluse tager en hættetrøje eller stor sweater på. Joggingtøj plejer at være en sikker vinder, når man skal på en længere rejse, og selvom du måske ikke synes, at det er specielt modemæssigt korrekt, så bør du i højere grad tænke over din egen komfort, når du er på flyet.
Flyforsinkelser kommer aldrig på et belejligt tidspunkt
En ting er de mange timer, som du skal sidde i flyet. En helt anden ting er faren for, at der skulle opstå en flyforsinkelse. Der sker disse år mange flyforsinkelser, og selvom man ofte forsøger at gøre sit forarbejde for at undgå disse, så er det umuligt at gardere sig for. Har man derfor taget tøj på, der ikke er behageligt at sidde i i mange timer, så kan en forsinkelse pludselig blive endnu mere irriterende.
Husk på temperaturen
Man kan ofte have en tendens til at undervurdere den kulde, der hurtigt kan komme i flykabinen. Når først man bevæger sig op i højere luftlag, bliver det ofte koldt inde i kabinen, og derfor er det vigtigt, at du har dette in mente, når du skal vælge tøj til flyveturen. Tag gerne lidt ekstra varmt tøj med i håndbagagen, hvis det skulle gå hen og blive rigtigt køligt.