smykke
27 april, 2019

Historien bag byBiehl

By Steflinkmester

ByBiehl er et smykke brand som har haft stor succes de sidste par år. Designeren og iværksætteren bag byBiehl er Charlotte Biehl. Som enhver god iværksætter startede ideen bag hendes virksomhed, ved at hun så et problem og en mangel på markedet. Hun var frustreret over at det var så svært at finde smukke, tidløse smykker med en personlig historie, som samtidig var til at betale for. Dette var baggrunden og drivkraften for at byBiehl kom til verden. I stedet for blot at se til og ærgre sig over at sådanne smykker ikke eksisterede, tog hun sagen i egen hånd og skabte dem.

Tanken bag designet

ByBiehl laver ikke bare smykker efter de forskellige trends der kommer og går i modeverden. Nej, smykkerne har et gennemgående tema, nemlig at de altid er stilrene, tidløse, enkelte og af høj kvalitet.

Disse tanker ses tydeligt i de smykker der efterfølgende er blevet produceret og sat til salg. De er nemlig klassiske smykker, som vil være smukke for evigt. Nogle der kan bæres op gennem hele livet, men også af kvinder i alle aldre.

Derudover ses det også tydeligt at det er meningen at der skal være et budskab bag smykkerne, de skal have en personlig betydning for den der bærer dem og den der forærer dem. Det kan for eksempel ses i kollektionen ‘Together’. Her kan man vælge armbånd og halskæder med små mennesker i. Disse små mennesker kan repræsentere en selv og ens udkårne, ens familie eller noget helt tredje. Smykkerne findes med varierende antal personer, så det på den måde bedst kan repræsentere netop din familie og dermed have en hel særlig betydning for dig. De kan repræsentere dem, du elsker allermest, og gennem smykket vil du altid have dem ved din side, uanset den virkelige afstand imellem jer.

Hav dit hjem med dig overalt

Charlotte Biehl prøver også at hylde den verden vi lever igennem kollektionen ‘Beautiful World’ og den specificerede opfølger ‘Beautiful Countries’. Her kan man have vores smukke klode med sig rundt, hvor end man går. På den måde kan man blive hjulpet til altid at huske på at vi alle hører sammen og deler det samme hjem. Et hjem vi skal passe på, men hvor vi også skal passe på vores medborgere, selvom de måske er lidt langt væk. Det kan også være et smukt symbol på den rejselyst der bobler inde i en, eller for at mindes alle de steder man allerede har besøgt.

Der er også nogle smykker med mere specifikke lande, så man kan have sit hjemland, eller et land der har stjålet ens hjerte, tæt ved sig hele tiden. De kan være en fin måde at huske hvor man kommer fra eller mindes nogen man elsker, der ikke kan være tæt på en.

Dermed er kollektionerne ‘Beautiful World’ og ‘Beautiful Countries’ igen nogle der skaber personlige relationer og forbindelser for den der har smykket. I det der ofte vil være en særlig tanke og betydning bag netop det smykke man har valgt at bære.