Køb dit nye modetøj billigt på rejsen
Når du er ude at rejse, kan du ofte gøre nogle virkelig gode fund til billige priser. Derfor er det tit en god ide at holde øje med de lokale tøjbutikker og markeder, når du alligevel er afsted. Der kan dog være enkelte faldgrubber, som du skal være opmærksom på.
Hvad gør du, hvis kvaliteten ikke er som forventet?
Det er klart, at den billige pris ofte kan betyde at kvaliteten heller ikke er i top. Nogle gange kan varen måske være så billigt, at det ikke betyder så meget, hvis din nye top ikke holder længere end et halvt års tid, men generelt vil man dog selvfølgelig gerne have noget, der ikke hurtigt går i stykker eller falmer i farven. Problemet er bare, at det typisk først opdages et stykke tid efter man er kommet hjem fra rejsen, og så rejser man jo ikke bare tilbage til det andet land igen for at klage over sit køb. Derfor kan det godt betale sig at mærke kritisk efter inden man betaler, selvom varen er billig.
Pas på med urealistisk billige mærkevarer
Hvis du støder på nogle lækre bukser af et dyrt designermærke til næsten ingen penge, så er der stor risiko for, at du er ved at købe kopivarer. Hvordan undgår man så, at købe kopivarer? Du skal i hvert fald ikke forvente at få et ærligt svar, hvis du spørger sælgeren selv, om tøjet er ægte. Før i tiden kunne man relativt nemt spotte mærkevarer ved bare at se kritisk på varen og mærke efter om kvaliteten var i orden. De senere år er mange af kopierne dog blevet så ’gode’, at man nærmest ikke kan kende forskel mellem kopien og den ægte vare. Derfor er det bedste bud helt at undgå at købe alt for billige mærkevarer i udlandet.
Du har måske allerede sparet en god skilling ved at købe en billig afbudsrejse, men hvorfor stoppe der? Du kan de fleste steder ude i den store verden finde lækkert tøj til billige priser. Det behøver ikke at være mærketøj. Bare husk at hold ekstra godt øje med kvaliteten inden du køber, for du får det helt sikkert aldrig byttet.