21 oktober, 2016

Sådan kommer du i gang med at dyrke yoga

By Billig-Mode.dk

Yoga er blevet en meget populær trend, som du også kan blive en del af. Er du ikke klar til at dyrke yoga i et fitnesscenter med mange mennesker, så kan du starte med at træne derhjemme. Selvom du aldrig har dyrket yoga før, så kan du hurtig blive komfortabel med det, hvis du blot følger denne guide om emnet. Det skal i øvrigt nævnes, at yoga er henvendt til både mænd og kvinder.

Køb det rigtige udstyr til yoga

Vil du dyrke yoga hjemme i din egen stue, skal du have købt det helt rigtige udstyr. Der findes træningsudstyr, der er specialfremstillet til yoga, som uden tvivl er det mest optimale. Vi har lavet en kort tjekliste til dig, der vil i gang med at dyrke yoga, men endnu ikke har købt udstyr:

– Yogamåtte

Du kan ikke dyrke yoga uden en yogamåtte. I princippet kan du godt bruge en almindelig træningsmåtte, men det er ikke en god idé. Hvor tyk din yogamåtte skal være afhænger af din personlige smag. Du kan bl.a. vælge mellem følgende tykkelser:

  • 3 mm
  • 4 mm
  • 6 mm
  • 12 m

Din yogamåtte har til opgave at sørge for, at du ikke skrider og samtidig bliver beskyttet mod kulden fra jorden. Døjer du med rygproblemer, bør du vælge en blød yogamåtte, som skåner din ryg mod yderligere skade. Gå efter kvalitet, når du skal købe en yogamåtte, så du ikke slider din yogamåtte op i løbet af kort tid.

– Skridsikre strømper

Skal du dyrke yoga, og vil du gerne minimere risikoen for at komme til skade, bør du købe skridsikre strømper. De skridsikre strømper sørger også for, at dine fødder har god kontakt til underlaget, så du kan udføre de forskellige øvelser uden problemer. Skridsikre strømper koster kun en beskeden pris, hvorfor de bør stå på din indkøbsliste.

Find yogaøvelser på internettet

Vil du gerne i gang med yoga, men ved du ikke, hvilke øvelser du skal lave? I så fald bør du opsøge nogle af de mange yogaøvelser, der er udviklet og offentliggjort på internettet. Der findes mange hundrede yogaøvelser, som du kan stifte bekendtskab med. Det mest hensigtsmæssige vil være se videoer af, hvordan man udfører de forskellige yogaøvelser korrekt.

Korrekt udførsel er meget vigtigt, da det har stor indflydelse på, hvor meget du får ud af din træning. Korrekt udførsel er også vigtigt i forhold til at minimere sin skadesrisiko.

Kan du ikke stille dig tilfreds med den inspiration, du finder på nettet, så kan du købe en bog om emnet. Der findes rigtigt mange anmelderroste bøger om yoga, som du kan blive ejer af.

image006 (1)