Træning
15 november, 2017

Det er moderne at træne: Sådan kommer du med på moden

By Billig-Mode.dk

At være moderne handler ikke blot om at iklæde sig det rigtige tøj og de rigtige sko. Det handler også om, at man skal træne og holde sig i form, da fitness er moderne som aldrig før.

Alle kan blive en del af moden. Du skal blot gribe muligheden og have et oprigtigt ønske om at skabe en sundere hverdag. Inden du påbegynder din aktive livsstil, bør du sætte dig nogle mål og overveje, hvad der motiverer dig. Du kan eksempelvis have en målsætning om, at du vil tabe dig 10 kg. inden årets udløb, eller at du vil tage 5 kg. på i muskelmasse.

I guiden vil du ikke blive præsenteret for konkrete øvelser og teknikker, men du vil derimod blive guidet og inspireret til at blive en del af den voksende gruppe af aktive danskere.

Meld dig ind i et fitnesscenter eller indret et hjemmefitness

Du har besluttet dig for, at du gerne vil dyrke fitness, men har du overvejet, hvor du vil træne? Er du mest til hjemmetræning, hvor du kan træne i trygge og rolige omgivelser, eller foretrækker du at træne i et fitnesscenter, hvor du har adgang til en verden af træningsmaskiner?

At interessen for fitness har været stødt stigende i mange år er på mange måder positivt, men der er også visse ulemper ved den stigende interesse. Danskernes øgede lyst til at træne har nemlig betydet, at mange træningscentre er propfyldte fra morgen til aften.

Vil du ikke lade dig forstyrre, når du træner, så bør du træne i dit eget hjem. Du skal hertil have købt noget træningsudstyr. Du kan starte med at købe et billigt sjippetov og en billig træningselastik, så du kan træne både indendørs og udendørs på alle tidspunkter af døgnet.

Bliver du på et tidspunkt træt af at sjippe og beskæftige dig med elastiktræning, så kan du købe noget nyt og udfordrende træningsudstyr. Du kan eksempelvis udfordre dig selv med en kettlebell, hulahopring med vægt eller vægtvest.

Gør plads til fitness i din hverdag

Det hjælper ikke meget, at du er topmotiveret og klar til at ændre din livsstil, hvis du ikke formår at finde plads til fitness i din hverdag. Det er nemt at finde på undskyldninger for ikke at træne, men hvis du vil i god form, så bør du droppe undskyldningerne og komme i sving.

Fitness skal helst gøres til en fast og vigtig del af din hverdag frem for at blive gjort til en aktivitet, som du kun udfører, hvis du absolut ikke kan finde andet at give dig til. Prioritér evt. din tid således, at der er tid til træning mandag, onsdag og fredag eller på andre dage, der passer bedre ind i dit program.