Modeshow
24 marts, 2018

Sådan stabler du dit eget private modeshow på benene

By Billig-Mode.dk

Går du med en lille model i maven, så kan du overveje at arrangere dit eget modeshow for venner og familie. De fleste kan nok nikke genkendende til, at det er ret sjældent, at man bliver inviteret til private modeshows, men hvem vil sige nej til at deltage i sådan et arrangement? Enhver med interesse for tøj og mode vil da prise sig lykkelig for at blive inviteret.

Vælg en passende lokalitet

Et privat modeshow kan med fordel afholdes i hjemmet, hvis man vel at bemærke har tilstrækkeligt med plads. Der skal jo gerne være plads til en catwalk og omkringstående stole til de fremmødte. Da der er tale om et privat arrangement, behøves det ikke at gøres til noget stort og fancy. Med andre ord skal du ikke føle dig tvunget til at købe eller leje et podie. Mindre kan jo også gøre det.

Skal arrangementet finde sted i sommerperioden, så kan du overveje at flytte festlighederne udenfor. Det er ganske vist en satset løsning, idet man aldrig kan regne helt med den danske sommer, men det kan da overvejes.

Sørg for lidt godt til ganen

Som deltager i et modeshow – privat eller ej – vil man gerne forkæles med lidt godt til ganen. Du kan altså ikke nøjes med at beslutte, hvor du vil afholde modeshowet, og hvilke outfits du vil vise frem. Du skal også have sammensat en menu, som vil behage alle deltagerne. En sikker løsning er at servere kaffe, chokoladekage og andre snacks. Du kan købe kaffe her, hvis du er ved at løbe tør. Da ikke alle drikker kaffe, vil det også være en god idé at stille te frem. Så er du i hvert fald dækket godt ind.

Find den rette musik

Hvad er et modeshow uden musik?

For at skabe den helt rette stemning anbefaler vi dig at finde den helt rigtige musik til dit kommende arrangement. Det bør være en ganske overkommelig opgave, idet man nemt kan lave egne playlister via op til flere gratis tjenester. Det er ikke desto mindre vigtigt, at du timer musikken rigtigt. Det handler om at få musik og mode til at gå op i en højere enhed.

Foruden at lave en playliste skal du også have købt eller lånt nogle højtalere, da det ville være ærgerligt at gå ned på den lydmæssige front. Få evt. din bedste veninde eller søster til at styre musikken, så du ikke også skal tænke på det, når du går på catwalken. Jo mere hjælp du kan få fra venner og bekendte, desto bedre.