Tidens hotteste studentergaver til ham
At gennemføre en uddannelse er en stor bedrift, som bør fejres med manér. Der er for studenten tale om en once-in-a-lifetime-oplevelse, som der vil blive tænkt tilbage på om både ti, tyve og tredive år. Du kan være med til at gøre studenterfesten til noget særligt ved at møde op med godt humør og en lille gave under armen.
En studentergave kan være sjov, skør, praktisk eller romantisk. Der er uendeligt mange muligheder, hvorfor du ikke skal frygte, at du ikke kan finde en passende gave til den flittige student. Her på siden får du en håndfuld gode gaveforslag.
Ting til hjemmet
Er studenten allerede flyttet hjemmefra, eller har han planer om at flytte hjemmefra inden for nær fremtid, så er det en god idé at købe ting til hjemmet. Du kan eksempelvis glæde ham med en massagestol, en køkkenmaskine eller en pæn plakat. Din opgave er at finde den rigtige gave med udgangspunkt i hans stil, nærmere betegnet hans boligstil.
Miniferie
Skal du gøre dig populær hos den rejseglade student, så skal du købe (eller selv lave) et gavekort på en miniferie. Med afsæt i dit budget skal du vurdere, om miniferien skal tilbringes i Skagen, Berlin, Budapest, Malmø eller et helt femte sted. Du vil helt sikkert blive overrasket over, hvor billigt et 3-4 dages kro- eller hotelophold kan gøres, ifald du bruger tid på at finde de bedste tilbud.
Rækker budgettet ikke til en miniferie, kan du give en anden og mindre dyr oplevelsesgave til den nyudklækkede student. Du får vores bedste idéer herunder:
- Biograftur
- Cafébesøg
- Picnic
Tøj og mode
Er den pågældende student meget interesseret i tøj og mode, så skal du da give ham en blød gave i form af en pæn sweater, et par natbukser eller en trendy skjorte. I modsætning til børn bliver unge mennesker som regel glade for bløde gaver, da man i en alder af 17-20 år ikke kan få for meget tøj.
At give tøj, sko eller accessories i gave bør kun tages til overvejelse, hvis man har helt styr på, hvad studenten kan lide. Unge danskere kan nemlig være meget kræsne, når det kommer til deres påklædning. Der skal ikke kun tages højde for det praktiske element, men i den grad også det visuelle. Det er jo vigtigt at se godt ud i den alder. Vil du holde dig på den sikre side, så giv ham et gavekort til en herretøjsforretning. Alternativt kan du give en pengegave.