E-handel
6 december, 2018

Tre tips til en tryg handel på nettet

By Billig-Mode.dk

Hvis du jævnligt handler på nettet, så kender du uden tvivl i forvejen til nogle af de forholdsregler, som man bør tage, hvis man ønsker en tryg handel. Er du dog ikke vant til at shoppe online, så kan det være en rigtig god idé at læse nedenstående tips til ikke at blive snydt. Vi anbefaler endvidere også at skimme listen, selvom du ofte handler på nettet, da det kan være, at der var et eller flere af vores tips, som du ikke allerede kendte til.

Læs hjemmesidens tekster igennem

Ofte vil det ud fra tekstindholdet på en hjemmeside være muligt at vurdere, hvorvidt det er en reel hjemmeside eller ej. Kommer man ud for, at ting er skrevet forkert, hvor det eksempelvis er tydeligt, at der er brugt Google Translate eller lignende, så bør man som udgangspunkt holde sig langt væk fra den webshop. Ofte vil det i disse tilfælde være udenlandske virksomheder, som er ude på at snyde danske forbrugere. Oplever du derfor, at nogle tekster eller priser ser forkerte ud, så er det en god idé at være ekstra forsigtig med den hjemmeside.

Er du bange for at gøre noget forkert på nettet? Så frygt ej, find hjælp her med en ordentlig overhaling af din computer vha. IT service. Det vil sikre dig et optimalt fundament for sikker handel på nettet.

Kig efter anmeldelser på nettet

Mange gange vil du opleve, at en webshop har listet nogle af deres bedste anmeldelser på deres hjemmeside. Det kan dog ofte være svært at vide, om disse anmeldelser er ægte eller ej. Derfor er det en rigtig god idé at kigge efter anmeldelser andre steder på nettet, så du derved kan danne dig et helhedsindtryk af, om virksomheden er god nok.

Foretag blot en søgning via google.dk eller trustpilot.dk efter den givne hjemmeside efterfulgt af ordet anmeldelse. Så vil du hurtigt kunne se, om andre folk har givet deres mening tilkende, og hvad de i så fald har at sige om forhandleren.

Vær meget opmærksom på om du tegner et medlemskab

Mange webshops er begyndt at lave medlemsklubber.

Det betyder ofte, at du kan købe en given vare til en ualmindelig lav pris. Det man dog skal være opmærksom på er, at man muligvis tilmelder sig et medlemskab til hjemmesidens kundeklub, hvorefter der hver måned vil blive trukket penge på kortet. Er man ikke opmærksom på, at dette er tilfældet, så kan det gå hen at blive en dyr og ganske irriterende affære. Derfor anbefaler vi altid, at man kigger nøje efter, om en given hjemmeside blot prøver at sælge et medlemskab, som vil ruinere dig.